Billede beskrivelse

Aars havde overskud til at sikre sejren

20. august 2024 kl. 15.31
Opdateret 11. november 2025 kl. 14.55

Interview med Kristian Skriver fra Aars IK efter kampen mod Dronningborg

Hvordan vurderer du jeres præstation i sæsonens første kamp, hvor I formåede at vinde 3-2 over Dronningborg?

- En fin præstation uden at vi på nogen måde var prangende. Men der bør bestemt være en god fornemmelse og noget at arbejde videre med frem mod de kommende kampe. Og så tænker jeg at begge hold synes det var en fornøjelse at spille på en fuldstændig suveræn bane, som var blevet masseret og klippet med en neglesaks hele søndag formiddag. Tak til Torben Sauer og CO for det. Det sætter vi virkelig pris på.

Hvad var de vigtigste faktorer, der sikrede jer sejren, og hvordan vurderer du jeres defensiv i kampen?

- Det var en meget jævnbyrdig affære, hvor jeg dog synes, at vi spillede med en anelse mere overskud og søgte sejren mest til sidst. Men det kunne være gået begge veje. Vores defensiv var kampen igennem godkendt. Alligevel er vi ikke tilfredse med de mål, Dronningborg får.

Hvordan håndterede I Dronningborgs comeback efter at have været foran, og hvordan påvirkede det jeres spil?

- Vi var lidt sløve og shaky i den periode, hvor de kom foran. Men det kom vi os over, og så var det jo heldigvis os, der sluttede med det vigtigste comeback.

Er der specifikke aspekter af jeres spil, som du planlægger at justere eller forbedre i den kommende kamp?

- Nu er der jo ikke lang tid til onsdag. Men der er nogle ting, som vi er meget tilfredse med, og som vi skal gentage. Og så skal vi også blive bedre i andre dele af spillet.

Kampfakta:

Kamp: Aars - Dronningborg: 3-2
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste