Billede beskrivelse

Aalborg KFUMs vilde debut: Sultne spillere spiste LKB

08. april 2024 kl. 20.00

Interview med Tuncay Demirel, træner for Aalborg KFUM efter kampen mod LKB.

Tuncay, efter en overbevisende sejr på 7-0 i sæsonens første kamp mod LKB, hvordan vurderer du holdets præstation, og hvad tror du var nøglen til denne imponerende sejr?

- Vi var så sultne efter at komme i gang med turneringen, at vi “spiste” LKB med hud og hår🤠. Vores presspil gjorde ondt på dem og det var helt sikkert nøglen til sejren. At den blev så stor var der jo ingen i hele Nordjylland, som havde regnet med.

Med en drømmestart som oprykker, hvordan påvirker denne sejr holdets selvtillid og forventninger til resten af sæsonen i Jyllandsserien 2.3?

- Sejre skaber altid selvtillid og en god begyndelse er som bekendt halvt fuldendt. Så alt er godt lige nu og vi skal nyde den flotte sejr lidt endnu, men der resterer stadig 13 kampe , og en ny kamp venter på lørdag. Forventningerne til resten af sæsonen er uændret. Det bliver en meget tæt pulje og det ændrer vores sejr ikke på.

Hvordan vil du beskrive holdets taktiske tilgang og strategi i kampen, og var der nogle specifikke elementer, I havde fokuseret på forud for kampen mod LKB?

- Drengene levede fuldt ud op til vores taktik, med et højt presspil og vi spillede nærmest en fejlfri kamp over hele linjen. Allerede efter fem minutter havde vi to 2-3 kæmpe chancer, som vi dog brændte. Tror dog også den start generelt var med til at ryste LKB og vores fire mål i 1. halvlegs sidste 10 minutter punkterede definitivt kampen.

Hvordan ser du på holdets udviklingspotentiale efter denne kamp, og er der nogle områder, I vil arbejde på at forbedre i de kommende kampe?

- Vi klør som altid bare på til træningen og sejren kom meget bag på alle i truppen, da vi ikke følte vi havde haft den bedste optakt. Så vi har stadig en del mere at indhente på træningsbanen. Flere spillere gik lidt “død” til sidst, så konditionsmæssigt har vi stadig lidt at skulle kigge på. Men turneringen er først lige gået i gang og vi skal også spille os i form og mon ikke det kommer hurtigt.

Kampfakta:

Kamp: LKB - Aalborg KFUM
Dato: 06/04 Serie & Pulje:
Jyllandsserien 2.3 Resultat: 7-0 til Aalborg KFUM
Målscorer: Magnus Vognsen 3, Carl Emil, Philip Hartman, Sofus Snedker og Noah Eriksen 1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste