Billede beskrivelse

Aalborg KFUMs ambitiøse mission: Etablering i Jyllandsserien og mere hår på brystet

07. marts 2024 kl. 06.02
Opdateret kl. 08.07

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM.

Hvad er jeres overordnede målsætning for forårssæsonen 2024 og hvilke konkrete skridt tager I for at nå disse mål som en samlet enhed?

- På den korte bane vil vi gerne kunne etablere os i rækken og få lidt mere hår på brystet og noget rutine, ved at spille på et højere niveau end i efteråret. Vi er ikke i tvivl om, at fodboldmæssigt skal vi nok klare os, men det handler også om at lære og mærke intensiteten og fysikken i jyllandsserien. Vi har af samme årsag også aftalt hele syv træningskampe inden sæsonstarten, så vi har prøvet at mærke ”savsmuldet” inden det for alvor går løs. Efter de to første træningskampe er vi allerede meget fortrøstningsfulde omkring den del af læringsprocessen.

Hvordan vurderer du den pulje, I er blevet placeret i og er der specifikke kampe, som du ser særligt frem til, og hvorfor? Samt hvem ser du som favorit til oprykning og hvorfor?

- Det bliver med garanti en dynamitpulje, hvor intet er givet på forhånd og med mange såkaldte lokalopgør (Chang, LKB og Gug), som vi glæder os meget til, ligesom vi også gør til alle de øvrige kampe. Randers og Gug er jo nedrykkere fra JS-1, så mon ikke de på papiret er blandt oprykningsfavoritterne. Uden jeg dog kender det store til deres spillertrup ift. efteråret. Der sker jo generelt en del udskiftninger på holdene i den lange vinterpause.

Hvad er dine personlige forventninger til holdets præstationer i forårssæsonen og har du nogle personlige mål, som du gerne vil have opfyldt?

- At vi kan forblive i rækken i foråret, drille nogle af favoritterne en gang i mellem og så ellers bygge videre på vores talentfulde trup til efteråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste