Aalborg KFUM-træner: Håber vi har lært af sidste spillerundes nederlag
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Tuncay Demirel fra Aalborg KFUM.
I tager hjemme imod Storvorde/Sejlflod, hvad er dine forventninger til kampen?
- Vi spillede en god kamp imod dem sidst og vandt fortjent 3-0. De kommer dog med en storsejr på 7-1 i deres seneste opgør og de har generelt farlige folk oppe foran, som vi skal have et ekstra øje på. Jeg forventer en meget lige kamp.
Efter nederlaget til Skalborg SK, hvordan vil I så forsøge at rejse jer hurtigst muligt?
- Nederlag kan også være sundt, bare man tager ved lære af dem, så det håber jeg vi har gjort. Vi skal bare spille vores eget spil, opbakning til hinanden og ikke lade os gå på af omgivelserne.
Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?
- Vi skal bare glemme kampen mod Skalborg og i stedet bruge den positive oplevelse fra sidst vi mødte Storvorde og overføre den til på lørdag. Vi håber også på masser af tilskuer som kan støtte holdet, da det er vores sidste hjemmekamp denne sæson.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Fornyet energi, hurtig omgang med bolden og lidt ekstra fokus på deres angribere.