Billede beskrivelse

Aalborg KFUM styrker sig med nye spillere

12. august 2023 kl. 07.20

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tuncay Demirel fra Aalborg KFUM.

Efter en stærk sæson sidste år, hvor I var tæt på oprykning, hvordan har I forberedt jer til den første kamp mod Skive IK, og hvordan vil I bruge den erfaring til at få en god start i denne sæson?

- Vi er kommet i en pulje, hvor vi ikke har indgående kendskab til vores modstandere. Det kan være både godt og skidt. Så vi har ikke specifikt forberedt os på, at skulle møde Skive, men blot trænet vores egne koncepter og jeg håber det er nok til den første svære udekamp. Som jeg husker det, er Skive et rigtigt godt hold, som jeg gætter på er en af favoritterne til sejren i puljen. Det afholder os dog ikke fra, at gå på banen efter de tre point, da vi på forhånd ikke lægger os ned overfor nogle hold. Men realistisk set, er vi på forhånd glade for et point på udebane mod Skive.

Hvad er jeres forventninger til kampen på udebane mod Skive IKs andethold?

- Forventningerne til kampen er svære, når man ikke kender modstanderne så godt. Men jeg har store forventninger til mit eget hold og glæder mig til at komme i gang. Vi er ikke i topform endnu, men det gætter jeg også på, at de øvrige hold heller ikke er. Så alt kan ske på søndag.

Hvordan har I arbejdet på at styrke jeres trup og taktik forud for denne sæson, og hvordan vil I udnytte det til at tage tre point i den første kamp mod Skive IK?

- Vi har fået tilgang af flere klassespillere i pausen og det giver mig helt sikkert nogle flere strenge at spille på i løbet af sæsonen. Sidste sæson havde vi stor gavn og hjælp af en del U19-spillere, men qua tilgangen af de nye spillere, har vi endnu ikke taget beslutningen om brugen af U19-spillerne i denne sæson, da de også stadig kan bidrage med deres kvaliteter sammen med deres aldersfæller i U19 liga 1 turneringen. Uanset opstillingen mod Skive og de øvrige kampe, så går vi altid efter de tre point.

Hvad er jeres mål og ambitioner for den kommende sæson i Serie 1, og hvordan vil I tage hul på kampen mod Skive IK med en stærk præstation for at markere jeres tilstedeværelse og kæmpe for en god start på vejen mod oprykning?

- Vi går “all in” i denne sæson, selvom det ikke er jordens undergang, hvis oprykningen skulle glippe i denne omgang. Vores tid skal nok komme, uanset. Vi spiller vores eget spil i alle kampene, uanset hvem vi møder. Vi er et godt possession hold, som vi meget gerne vil bevise i alle kampene. Men som nævnt i indledningen, kender vi ikke vores modstandere så godt og nogle kampe kan og skal vi måske være glade for et point.

Kampfakta:

Kamp: Skive IK – Aalborg KFUM
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 13. august kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste