Aalborg KFUM ramt af en del skader grundet flere af de unge bliver studenter
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Tuncay Demirel fra Aalborg KFUM:
Tirsdag aften spiller I den første af potentielt 2 playoffkampe, hvad er dine forventninger overordnede til kampen mod Løgstør IF?
- Vi glæder os til kampen, men qua vores unge mandskab er vi også ramt af en del afbud op til denne uges kamp, bla. pga. blivende studenter med tilhørende fester, ferier, samt at vores U19 hold spiller JM på onsdag, men så er der heldigvis andre som for får chancen. Det betyder dog helt sikkert lidt omrokeringer på en del pladser, men vi lægger os ikke ned på forhånd og glæder os bare over vi er kommet så langt som vi er. Dog ser jeg Løgstør som svage favoritter.
Hvad skal der set med dine øjne til, for at I trækker jer sejrrigt ud af kampen?
- Vi skal have antennerne ude på et par af deres spillere og Løgstør er tillige et hold, som ikke giver mange chancer væk. Så vi skal score på de muligheder vi får tilkæmpet os.
Hvordan forventer du Løgstør IF griber kampen an og hvordan?
- Jeg tror helt sikkert de vil fremad og så håber jeg vi kan stå imod og drille dem lidt i vores omstillinger.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
-
1. Parathed
2. At vores chancer stiger, desto længere vi kan holde nullet bagude
3. At vi gerne tager forlænget spilletid, da vi er i knaldgod form