Billede beskrivelse

Aalborg KFUM går til FFI-kampen med en afventende tilgang

08. oktober 2024 kl. 06.03

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM før kampen mod FFI.

I har 4 kampe tilbage, og hver kamp tæller. Hvordan vil I sikre jer sejren mod FFI, et af rækkens bundhold?

- Det er ved at være sidste udkald for Frederikshavn, hvis de skal overleve. Så mon ikke de er tvunget til at skal frem på banen, da uafgjort ikke rykker ret meget for dem. Så vi går ind til kampen, lidt anderledes end vi plejer og spiller lidt afventende og ser hvad så der sker.

En sejr kan bringe jer a point med både Sæby og Hornbæk. Hvor vigtigt er denne kamp for jeres målsætning om en topplacering?

- Ikke så meget. Vi tager en kamp af gangen og vi er tillige dårligst indbydes mod de to nævnte hold. Men vinder vi, så rykker vi ihvertfald ikke direkte ud.

Hvad har I lært af de seneste kampe, og hvordan vil det påvirke jeres forberedelser til de afgørende opgør?

- Synes faktisk vi har spillet mere stabilt de sidste 4-5 kampe, hvis vi ser bort fra Sæby-kampen. Og det er stabiliteten som skal hjælpe os til overlevelse. Fodboldmæssigt matcher vi alle hold, så kan vi få kombineret begge dele i kampene, ser det godt ud.

Hvordan forventer du, at I vil håndtere presset i de sidste 4 kampe i rækken?

- Nu er vores anfører desværre rejst, så der skal igen laves en anden opstilling i de resterende kampe. Men vi har heldigvis mange at tage af, så nu handler det om at rykke sammen i bussen og give hinanden troen på det hele nok skal gå.

Kampfakta:

Kamp: FFI - Aalborg KFUM
Serie & Kreds: Jyllandsserien 2.3
Kamptidspunkt: 8. oktober kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste