Aalborg Frejas essentielle elementer inden Gug-opgøret
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.
Modstander: Gug S3
Spillested: Gug Stadion
Dato & kamptidspunkt: 16.03.24 kl. 14.30
Hvad er det vigtigste, som I skal arbejde med i den kommende træningskamp?
- Vi skal have arbejdet på vores omgang med bolden og vores skarphed foran målet. Derudover skal vi fastholde den energi, lyst og vilje som jeg synes drengene har leveret til fulde de første 4 træningskampe.
Hvad er succeskriteriet for jer til den kommende træningskamp og hvorfor er det på nuværende tidspunkt et succeskriterie for jer?
- Mål og chancer. Vi skal have scoret nogle mål og på den måde bygget vores selvtillid op. Vi har to træningskampe igen inden sæsonen starter, så vi skal have bygget en masse selvtillid op nu og fundet frem til de 14 bedste, som skal give os 3 point d. 28 marts.
Er der nogle områder i jeres spil, som I særligt fokuserer på at forbedre inden sæsonstarten?
- Der er ikke nogle bestemte områder vi har særligt fokus på. Jeg synes gutterne har taget fantastisk i mod vores nye spilsystem og vi bygger på træning for træning, kamp for kamp. Lige nu handler det om at få de sidste ting på plads i alle faser, således vi står bedst muligt til sæsonens første kamp.