Aalborg Freja-træner: VI har bevist vi sagtens kan være med i Serie 2
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.
Blandt holdene i jeres kreds, hvilket hold har i dine øjne været den mest største overraskelse og hvad er årsagen til det?
- Jeg ved ikke om jeg kan pege på et hold, som jeg synes har været den største overraskelse. Men jeg synes det bedste hold i puljen har været Nørhalne. Jeg synes klart det er det hold som har været sværest at spille imod. De arbejder benhårdt sammen som hold, er forholdsvis gode på alle positioner, og så står de godt på banen og skaber generelt mange chancer.
På den anden side, hvilket hold mener du har skuffet mest i kredsen, og hvorfor følte du, at de kunne have præsteret bedre?
- NUBI. Vi kender dem ret godt, og de er bare altid svære at spille imod. De kom desværre for sent i gang efter en svær start. Jeg synes det er super ærgerligt, at vi ikke får fornøjelse af et par gode kampe imod dem igen næste år.
Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres kreds i løbet af efteråret, og har det niveau overrasket dig på nogen måde?
- Jeg synes niveauet i foråret var noget højere end det har været her i efteråret. Restrup og Nørhalne har været suveræne, imens der har været hård kamp om de resterende pladser i puljen. Men ingen tvivl om, at det har været en spændende pulje hvor alle næsten har slået alle.
Hvad har I taget med jer af vigtige erfaringer fra denne sæson, både fra jeres eget hold og ved at betragte andre hold i kredsen?
- At vi sagtens kan være med i Serie 2. Vi har brugt efteråret på at blive spillet sammen som nyt hold, og ikke mindst få integreret de mange dygtige U19 spillere vi fik op i sommers. Vi har kun fokus på os selv, men vi glæder os til at se hvem vi kommer til at skulle møde i den nye sæson.