Aalborg Freja-træner stolt over sejren på udebane mod RKG og AaB
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Christian Pedersen fra Aalborg Freja
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side i jeres kreds, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Klarup. Jeg er imponeret og overrasket over, at de har været så stabile hele sæsonen igennem. De har et godt hold med individuelle spillere, som kan afgøre kampe, men de har ikke smidt mange point sæsonen igennem, hvorfor det også er fuldt fortjent at de rykker op.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- NUBI. Jeg havde store forventninger til NUBI inden sæsonen, og jeg havde troet de ville være med helt fremme. De blev dog bedre og skarpere den sidste halvdel af sæsonen. Dog ved jeg også, at de har forsøgt sig med en anden spillestil i starten af sæsonen, som jeg tror kostede dem en del point. Men de er et hold med rutine, og de er altid svære at spille imod.
Hvad var set med dine øjne forårets fodboldmæssige højdepunkt for jer?
- 0-2 sejren i Klarup og 0-4 sejren sejren i AaB. De to tophold slår vi på udebane og holder samtidig nullet. To hold som har masser af erfaring på højere niveau end serie 2.
Samt hvilken kamp tænker du tilbage på med overskriften ”forårets største skuffelse” og hvad gik galt for jer i den kamp?
- Udekampen mod Aalborgstudenterne. Vi taber 2-1, hvor vi slet ikke er tilstede i første halvleg. Vi kunne sagtens have været bagud 3-0 uden det havde været ufortjent. Vi spiller dog en flot anden halvleg, hvor vi får lagt pres på dem, men vi fik desværre kun scoret et mål og tabte derfor kampen. Skuffelsen skyldtes også, at vi op til kampen ikke havde trænet optimalt med mange "dumme" afbud.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Først og fremmest står den på et velfortjent hvil. Og derefter skal vi i gang med at forbedre de ting, som udfordrede os i sæsonen.