Aalborg Freja-træner: Han er en utrolig sympatisk person
Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.
Er der en konkurrerende klub, hvis præstationer eller trænerindsats, der har gjort indtryk på dig, og som du gerne vil anerkende for deres positive bidrag?
- Jeg vil gerne sende roser mod Nørhalne og deres hold. Jeg synes de har et stærkt kollektiv, og i begge kampe var de utrolig svære at spille imod med deres fart og direkte spil.
Er der en spiller fra en anden klub, der i løbet af efteråret som har leveret en præstation, som du føler er ekstraordinær?
- Mathias Blakensteiner fra NUBI er klart den individuelle spiller i rækken, som jeg synes har gjort mest ondt på os. Samtidig har han bare været en utrolig vigtig spiller for NUBI og de point som de hentede. Og samtidig er han en utrolig sympatisk person.
Med bagklogskabens lys, er der noget, I ville have gjort anderledes i efteråret, hvis I fik chancen?
- Der er mange ting vi gerne ville have gjort anderledes. Men om det havde ændret noget ved jeg ikke. Med mange nye spillere ind på holdet og en håbløs opstart midt i sommerferien, fik vi aldrig tid til at blive spillet sammen inden sæsonen var i fuld gang.
Samt er der ændringer eller tilpasninger, I overvejer for at optimere jeres præstationer?
- Det er der altid, og det skal vi have arbejdet benhårdt på i opstarten frem mod sæsonen 2024.
Har jeres hold været ramt af alvorlige skader i løbet af efteråret og hvordan har det i så fald påvirket jer?
- Jeg tror ikke vi har været mere ramt end andre, så det er ikke en undskyldning.