Aalborg Freja-træner: "Gutterne gjorde som vi havde aftalt"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Christian Pedersen for Aalborg Freja.
Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?
- Vi vinder fortjent 4-0. Vi gik højt på dem fra start og det stressede dem. Samtidig havde vi i store perioder af kampen ro på bolden, hvor vi fik flyttet spillet fint fra side til side - det gav chancer og mål. Vi skal stadig arbejde med vores erobringsspil og kvalitet med bolden. Jeg synes vi smed for mange "dumme" bolde væk, og i perioder af kampen træffede vi også de forkerte beslutninger.
Hvordan vil du beskrive kampens forløb og var du tilfreds med det I viste i kampen?
- Jeg er meget tilfreds. Gutterne gjorde som vi havde aftalt, og jeg synes vi var i kontrol hele kampen igennem.
Hvilke ting lykkedes for jer i løbet af kampen og hvad er det vigtigste du kan tage med dig fremadrettet?
- Vores ro på bolden samt evne til at flytte bolden fra side til side. I perioder også vores erobringsspil. Vi fik stresset dem fint, hvilket resulterede i, at vi hurtigt vandt bolden tilbage.