Billede beskrivelse

Aalborg Freja-træner godkender sæsonen i Serie 2

27. juni 2023 kl. 11.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Christian Pedersen for Aalborg Freja.

I ender sæsonen som nummer 3, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- En godkendt sæson. Vi er oprykker fra serie 3. Vi ender på en flot 3. Plads og kæmper med om oprykning til det sidste. Desværre måtte vi se os slået af Klarup og AaB som gennem sæsonen var mere stabile, og havde mere kvalitet set over 14 kampe. Men vi er stolte over sæsonen, og at vi har slået alle holdene.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?

- I truppen var vores målsætning top 4, og vores ambition var top 2. Så at vi lander midt i mellem må siges at være godkendt. Samtidig er vi stolte over, at vores 2. Hold herre i Aalborg Freja forhåbentligt er tilbage som et stabilt hold i serie 2, hvor vi som minimum hører hjemme.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Det er altid det store spørgsmål. Vi kunne have gjort mange ting anderledes. Vi kunne have været bedre og klogere med bolden i vores opspil og vi kunne have været skarpere i vores erobringsspil. Men jeg synes overordnet set ud fra truppens kvaliteter, at vi lykkes med det vi gerne ville. Et fantastisk samarbejde med min trænerkollega Stavad, som er kommet med masser af taktisk erfaring fra tidligere har virkelig gjort, at jeg synes truppen og holdet har udviklet sig utrolig positivt. Bliver fantastisk at arbejde videre med drengene efter sommer, hvor vi får stor tilgang fra vores U19 hold, samt forhåbenlig nogle tilflyttere til byen.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Utrolig spændende pulje. Alle har vel næsten slået og taget point fra hinanden, og puljen var spændende både i top og bund til anden sidste spillerunde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste