Aalborg Freja tager nederlag med læring fra VRI
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja efter kampen mod VRI.
Hvordan vil du beskrive kampens forløb, især efter nederlaget på 3-0?
- En meget lige 1. halvleg, hvor vi er godt med og kommer til de chancer der skal til for at score. Vi mangler den sidste kvalitet i afslutningerne, men omvendt har VRI også deres tilbud i de første 45 minutter, og kommer også foran i det 42. min. 2. halvleg får VRI justeret nogle ting hos dem, der gør at vi ikke rigtig får leveret eller sat det aftryk på halvlegen som vi gerne vil, de scorer 2 gange mere, også ender vi med at tage fra det nordlige Århus uden point.
Hvad var stemningen i omklædningsrummet efter kampen?
- Folk var selvfølgelig skuffede, det skal man være på det her niveau. Men vi fik hurtigt kampen på afstand, og kunne godt se vi ikke selv ramte det niveau der skulle til for at få point med hjem mod en god modstander. Det er ofteste nemmere at acceptere nederlag, når det sker med en følelse i kroppen af modstanderen gjorde det svært for os. Det må man sige VRI lykkedes med, og vi må derfor bruge vinterpausen på at finde løsninger til vores næste møder mod dem i foråret, hvis og såfremt vi igen lander i samme pulje.
Hvordan har I tænkt jer at komme tilbage fra det nederlag i den næste kamp?
- Vi skal have 2 gode træningspas i ugens løb, også ved vi at der venter en svær kamp igen i den kommende weekend. Der er et lokalopgør, hvor vi skal en tur til Aalborg Øst, der er revanche til gode og vi glæder os til at byde AaB op til dans.
Hvilke elementer fra kampen mod VRI kan I tage med for at forbedre jer fremadrettet?
- Kvaliteten i sparkene på vores dødbolde, som ramte et højt niveau efter lidt intern kritik rettet mod vores sparkere, så skal de også have ros når de leverer på dem. Ellers synes jeg løbeindsatsen og indstillingen var som vi ønsker det kampen igennem, og det er nogle af de parametre vi altid gerne vil score højt på, så det skal findes frem igen i de 2 sidste kampe. Vi har fortsat alt at spille for, 2 point er sikret med over i oprykningsspillet. Og henter vi 2 sejre i de sidste 2, så må vi se om VRI kan hive 3 ud af 3 i deres sidste kampe.