Billede beskrivelse

Aalborg Freja sikrede sig fornyet billet til JS1

23. oktober 2023 kl. 13.00

Interview med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

I mødte Randers Freja og vandt 2-1. Kan du beskrive kampen som helhed og de vigtigste øjeblikke eller præstationer, der påvirkede resultatet?

- Det blev en kamp hvor vi starter rigtig godt, og spiller kampen ligesom vi ønsker de første 34 minutter, vi kommer foran 1-0 og skaber flere chancer for at score yderligere. Men så bliver vi ramt af 2 gule kort, også kategorien dumme gule kort. Det ødelægger vores flow, og vi har en periode i undertal, hvor Randers gør det godt. De kommer også på 1-1 i denne periode. De sidste 35 minutter er vi igen 11 mod 11, og specielt de sidste 25 minutter får vi igen sat vores aftryk på kampen, og der kommer også en forløsende scoring til 2-1 efter 70 minutters spil.

Var der en følelse af forløsning i omklædningsrummet efter den vigtige sejr over Randers Freja? Hvad betyder denne sejr for holdets moral og selvtillid?

- Ja, det er helt sikkert! Vi har haft et overordnet mål for denne efterårssæson, og det kan vi sætte flueben ved nu med en runde igen. Det er klart, sejre giver selvtillid og specielt de unge drenge er ikke til at skyde igennem efter 3 point yderligere på kontoen.

Hvad betyder det for jer, at I også vil spille i JS1 efter vinterpausen? Hvordan vil det påvirke jeres forberedelser og mål for den kommende sæson?

- Det er klart det er en stor bedrift. Vi har haft nogle år i lavere rækker, så det er fedt for selvindsigten at vi får bevist på bedst mulig måde, at vi kan være med på dette niveau. Så nu handler det om at bevare de ting vi har gjort godt, og i vinteropstarten vil vi kunne arbejde på at bygge på de ting vi skal være endnu bedre til. Derudover venter der en træningslejr i Barcelona, som vi ser utrolig meget frem til og her er 5 dage hvor det sociale er i højsædet, men hvor der også er mulighed for at gå i dybden med nogle specifikke detaljer i spillet.

Er du overrasket over jeres præstation i efterårssæsonen, eller vidste du, at I havde niveauet til at præstere på dette niveau? Hvad mener du har været nøglen til jeres succes?

- Vi har godt vidst vi har haft et højt niveau, men vi har også haft respekt for vores modstandere og derfor har vi taget det kamp for kamp, og arbejdet sammen som et hold og det beviser resultaterne også. Den helt store nøgle til vores succes er vores defensiv. Vi har rækkens 2. bedste defensiv, og det har gjort vi oftest ikke har skulle lave mange mål for at hente point.

K

Resultat:

amp: Randers Freja – Aalborg Freja
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 1-2
Målscorer i kampen: Jacob Bertel & Marcus Jessen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste