Billede beskrivelse

Aalborg Freja satser på revanche mod AaB

18. oktober 2024 kl. 11.32

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja før kampen mod AaB

Hvad er jeres tilgang til den kommende kamp mod AaB?

- Vi skal ud og angribe kampen, spille det fodbold vi gerne vil stå for og være opmærksomme på de omstillinger som AaB kommer til at satse på kampen igennem. Med deres seneste resultater og den kvalitet de har haft på holdkortene, så bliver det spændende at se hvilke 14 mand de har til rådighed på lørdag.

Hvordan forbereder I jer mentalt, givet at I tabte det første opgør?

- Vi har revanche til gode, det er altid en sund følelse at gå ind til et opgør med. Der skal ikke være nogle hold i denne pulje, der kan sige at de har slået os i begge opgør.

Hvordan vurderer du AaBs situation, og hvordan kan det påvirke kampen?

- Det er en tough situation at være i, med et nederlag mod os så er de selvskrevet til en playoff og afhængigt at resultaterne i de sidste kampe både hos dem selv og i den anden pulje, er der selvfølgelig også en mulighed for direkte nedrykning. Det er aldrig sjovt som fodboldspiller at have det pres på sig, og det kan måske gøre tingene lidt mere forkrampet end hvis man ligger med i den sjove ende af tabellen eller midt i og kan spille helt frit. Samtidigt er der stor udskiftning i AaB's kamp trupper, hvis man blot kigger på deres seneste 3 kampe. Så det kan måske betyde at de får nogle spillere ind der ikke er lige så påvirket af situationen, som dem der spiller hver eneste weekend.

Hvad vil være jeres nøglefaktorer for at sikre sejr i denne vigtige kamp?

- Vi skal have fundet kynismen frem igen, have viljen til at løbe de ekstra meter, sætter bolden på spil i de situationer, hvor holdet er i balance også skal vi være struktureret korrekt defensivt i vores offensive sekvenser på bolden.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - AaB
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 19. oktober kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste