Aalborg Freja-målmand: Vi skal have glæden tilbage på holdet
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja-målmand.
I møder på lørdag Hjørring IF, hvad er dine forventninger til kampen?
- Det bliver helt sikkert et tæt opgør, det har det være de seneste 3 møder vi har haft med Hjørring indenfor de sidste 6-7 måneder. Så det er helt klart også mine forventninger på lørdag, vi skal møde et godt hold. Som gerne vil spille god bold, og har noget x factor på toppen som kan afgøre kampene til deres fordel.
I er nu oppe på hele 4 kampe i streg uden sejr, hvordan kommer I tilbage på sejrssporet?
- Vi skal finde tilbage til det vi har været så gode til i opstarten, og alle de kampe vi har haft på kunst. Dernæst skal vi være skarpere i felterne, det er her kampene bliver afgjort. Her har vi på det seneste være for uskarpe både offensivt og defensivt. Det går vi benhårdt efter at lave om på lørdag.
Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I som i premieren besejrer Hjørring IF?
- Vi skal have glæden tilbage i holdet. Dernæst skal vi have viljen til at løbe de ekstra meter, og have sammenholdet til at kæmpe røven ud af bukserne for hinanden. Hvis vi tager de 3 ting med ind til kampen, så har jeg en god fornemmelse af at der kommer 3 point med hjem i bilerne fra Hjørring. Men det er også påkrævet, fordi vi ved at vi møder et hold i form.