Billede beskrivelse

Aalborg Freja-målmand: Vi blev fysisk overmatchet

04. september 2023 kl. 18.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

Efter at have tabt hjemme 1-4 til tst fodbold, kan du dele nogle indblik i, hvad du mener gik galt i kampen? Hvad var nogle af de udfordringer, I stod over for?

- Vi blev overmatchet fysisk, og fik aldrig sat vores præg på kampen. Dertil var vi simpelthen for dårlige i lørdags, og omvendt var TST bestemt også et godt hold. Som helt sikkert kommer til at gøre ondt på flere i denne række.

Hvad har I lært af denne kamp? Er der nogle specifikke læringer eller erfaringer, som I vil bruge til at forbedre jer som hold?

- At man skal være tilstede med 100 %, ellers kommer vi til at få det svært i alle kampe.
Ja vi lærer af de her kampe, det gør vi hver gang vi spiller. Vi spiller igen på tirsdag, og derfor skal denne kamp bare hurtigst muligt i glemmebogen, så tager vi de brugbare ting med videre.

Hvordan påvirker resultatet og præstationen i denne kamp jeres holdmoral og tilgang til de kommende kampe? Har I nogle strategier for at rette op på de udfordringer, I stod over for i denne kamp?

- Forhåbentlig kommer det ikke til at have nogen effekt, vi har muligheden for at rejse os hurtigt igen og det skal vi ud og gøre bruge af. Tilgangen er altid den samme vi kommer for at vinde og for at gøre hinanden så gode som muligt. Vi kommer til at møde et helt andet hold i Randers Freja, og derfor kan vi kun bruge den læring vi fik i lørdags til det næste interne møder med TST.

Hvordan ser jeres trænings- og forberedelsesplan ud i ugerne op til den næste kamp, og hvad er jeres mål og forventninger med hensyn til resultatet og præstationen i den kommende kamp?

- Vi spiller tirsdag, træner torsdag og spiller kamp igen lørdag. Så bliver en af de her "Europæiske" uger med et midtuge kamp. Så vi skal ud og give den gas tirsdag og lørdag, og torsdag bliver formentlig en træning med nogle taktiske overvejelser og ellers skal vi bare ud og give den fuld gas i kampene.

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – tst fodbold
Dato: 2. september
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 1-4
Målscorer i kampen: Lasse Juul

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste