Aalborg Freja-målmand: Rammer vi vores topniveau så kan vi gøre ondt på Thisted FC
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.
Hvordan skal komme tilbage på sejrssporet mod Thisted FC, efter det store nederlag mod Jetsmark IF?
- Vi skal ud og spille friskt til. Ligeledes handler det om at finde tilbage til det der fungerede rigtig godt for os i starten af sæsonen. Det handler meget om at få sat vores offensive kvaliteter i spil i de områder hvor vi kan gøre mest ondt på modstanderne. Så handler det om at score først, og have en stram organisation når de andre har bolden.
Vi møder et godt fodboldhold, som helt sikkert vil have perioder på bolden. Så det kommer til at være afgørende, at vi er skarpe defensivt når deres perioder kommer.
Har nederlaget i sidste spillerunde påvirket jer, således du ser jer som underdog til dette opgør?
- På ingen måde, ser det som et helt lige fodboldkamp. Hvor jeg ved, at hvis vi rammer vores topniveau så kan vi gøre ondt på Thisted. Men omvendt efter at have spillet i Thisted i 15 år selv, så kan det blive en rigtig svær kamp hvis ikke vi er 100 % hvor vi skal være. Men det bliver slet ikke et problem, vi skal ud og have en sejr og det ved jeg at alle der sætter sig i bussen mod Lerpytter er klar på at tage med hjem.
Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?
- Meget af det ovenstående, vi skal være skarpere end vores modstander. Vi skal have sat vores egne kvaliteter i spil. Lykkedes dette, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at vi bliver en mundfuld for Thisted og det kommer vi til at være for alle hold i denne række.