Billede beskrivelse

Aalborg Freja-målmand forventer 50/50 kamp

05. september 2023 kl. 10.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

Efter sidste spillerundes 1-4 nederlag, hvordan planlægger I at komme tilbage og forberede jer mentalt og taktisk til kampen mod Randers Freja? Hvad vil I ændre eller forbedre?

- Vi går direkte fra kamp til kamp, så vi fik snakket kampen igennem i lørdags, og søndag var vi så allerede igang med at forberede os mentalt til mødet med Randers Freja. Vi skal ændre og forbedre mange ting, og vi håber at når der har været en dårlig præstation, så kommer der en trods reaktion og det skal gå ud over Randers.

Hvordan påvirker resultatet fra sidste kamp jeres holdmoral og tilgang til den kommende kamp? Har I som hold en positiv indstilling og tro på at vinde?

- Ja, vi har heldigvis nogle spillere der har prøvet meget, og det kombineret med nogle gode og unge gutter som tror de kan erobre verden. Så det skal helt sikkert nok været et fodboldhold med et positivt mindset der kommer på banen tirsdag aften i Steka Bolig Park.

Med hensyn til jeres kommende modstander, Randers Freja, hvordan ser I på dem som modstander? Ser I jer selv som favoritter, eller tror I, det vil være en jævn kamp?

- Jeg tror det bliver en lige kamp, vi møder et hold som rigtig gerne vil spille fodbold langs græsset. Det er som udgangspunkt noget der plejer at ligge godt til os, da vi selv gerne vil spille men også kan bringe en masse fysik ind i kampen. Så en 50/50 kamp hvor holdet med den bedste præstation på dagen løber med alle 3 point.

Hvordan ser jeres trænings- og forberedelsesplan ud i ugerne op til kampen mod Randers Freja, og hvad er jeres mål og forventninger med hensyn til resultatet og præstationen i denne vigtige kamp på hjemmebane?

- Det er individuel forberedelse, da vi ikke når at træne inden kampen. Vi forventer at kunne give vores hjemmebane publikum en sejr efter 2 nederlag på hjemmebane i træk, så det er helt sikkert målsætningen og med den tro vi går ind til opgøret.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – Randers Freja
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Kamptidspunkt: 5. september kl. 18.45

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste