Billede beskrivelse

Aalborg Freja kendte ikke deres besøgelsestid mod Thisted FC

10. maj 2023 kl. 12.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

I taber for anden uge i streg med 1-3, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation mod Thisted?

- Det var en okay præstation, hvor vi med større skarphed havde fået point med hjem fra Thisted. Men desværre kendte vi ikke vores besøgelsestid i begge ender, også får man sjældent noget med hjem fra Lerpytter.

Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?

- Vi skulle i hvert fald ikke været kommet bagud tidligt i kampen på en dødbold, hvor vi var markant stærkere end Thisted, hvis man måler på fysik. Det kommer til at gøre ondt på os, og selvom vi hurtigt kommer tilbage i kampen med en udligning. Så får vi aldrig tippet tingene over til vores fordel, så det er Thisted der skal jagte og vi vil få rum og pladsen til vores dygtige offensive spillere. Derudover må vi erkende, at vi møder et fodboldhold som er mindst lige så gode som os selv på bolden, og som i lørdags også havde perioder hvor de var bedre end os.

Hvis du kigger tilbage på jeres seneste 4 kampe, så er I uden sejr i de seneste 4 kampe, hvordan kommer I tilbage på sejrssporet igen?

- Vi skal have 2 gode træninger her i ugen, så skal vi have fundet den gameplan der kan gøre ondt på Hjørring på lørdag. Vi skal ud og have noget selvtillid ind i vores hold igen, og sejre giver selvtillid. Så det er alt det handler om på lørdag.

Resultat:

Kamp: Thisted – Aalborg Freja
Dato: 6. maj
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 3-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste