Billede beskrivelse

Aalborg Freja hentede 3 meget vigtige point i toppen af rækken

11. oktober 2023 kl. 17.01

Interview med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

Kan du beskrive kampen, hvor I mødte topholdet fra Fuglebakken KFUM, og hvilke afgørende øjeblikke var der?

- En meget lige kamp vil jeg beskrive den som, Fuglebakken er nok tættest på at komme foran i 1. halvleg. Men vi får justeret lidt ting i pausen, og kommer med ud med ild i benene til 2. halvleg og starter bedst der. Vi får scoret i vores gode periode, noget vi ikke formåede i sidste hjemmekamp. Så det var både forløsende, men selvfølgelig også et afgørende øjeblik da Nyeng lagde den ind under keeperen til 1-0.

Hvad mener du var nøglen til, at I trak jer sejrrigt ud med en 1-0 sejr i kampen?

- Det gjorde vores vilje til at løbe de ekstra meter for vores side makker, selvom Fuglebakken kom med 5 sejre i træk, så ligger de godt til os som modstander med 2 sejre ud af 2 mulige.

Med sejren er I tæt på 1. pladsen i tabellen. Kan du sætte ord på jeres sæson med blot tre kampe tilbage og jeres chancer for at sætte jer på 1. pladsen?

- I så tæt en pulje som vores, så er 1. prioriteten stadigvæk at undgå en playoff kamp. Når det er sikret så begynder vi at kigge opad og hvilke muligheder der ligger for at ende i top 3 og gerne så højt som muligt.

Hvad er jeres mål og forventninger for de sidste tre kampe, og hvad vil det betyde for klubben at vinde mesterskabet, hvis det sker?

- Det er klart, at det vil være et statement til mange klubber hvis vi som oprykker i en god pulje som denne kan tage 1. pladsen. Men omvendt taber vi de sidste 3, så kan vi ende i playoff. Så fokus er 100 % på at sikre top 5 hurtigst muligt.

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – Fuglebakken KFUM
Dato: 7. oktober
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 1-0
Målscorer i kampen: Daniel Nyeng

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste