Billede beskrivelse

Aalborg Freja forventer en svær udekamp mod Gug B

07. september 2023 kl. 12.04

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

Ser I jer selv som storfavoritter i mødet mod Gug på udebane?

- På ingen måder, der venter os en rigtig svær kamp mod en god modstander som ikke har fået det antal point de har fortjent.

Hvad gør jer sikre på, at I vil vinde kampen mod Gug?

- Det er bestemt ikke en kamp vi er sikre på at vinde, vi skal møde Gug på deres hjemmebane hvor de har hentet deres point i denne sæson og som i seneste hjemmekamp spillede 1-1 mod Jetsmark. Vi glæder os til kampen og ved at der venter os et hold der sulter efter at få en sejr, og det vil altid være en svær kamp i min bog.

Hvordan vil du beskrive Gug som modstander?

- Gug er et solidt hold defensivt, med nogle gode individualister på den offensive del af banen, og tilmed har de formentlig den bedste centrale midtbane i rækken. Så det er et klasse mandskab, der kan gøre ondt på alle hold. De har været fuldt ud med i alle deres kampe hidtil, og tabt knebent i alle 3 tilfælde.

Er der nogen specifikke strategier eller spillerfokus, I har forberedt jer på i mødet med Gug?

- Det er klart, vi kender Gugs hold rigtig godt, og ved udemærket hvem vi skal holde ekstra øje med i opgøret. Samtidigt har vi ud fra tidligere opgør og andre opgør i denne række nogle svagheder på deres mandskab, som vi selvfølgelig skal forsøge udnytte efter bedste evne.

Kampfakta:

Kamp: Gug B – Aalborg Freja
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Kamptidspunkt: 9. september kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste