Aalborg Freja burde have ført stort ved pausen mod Hjørring IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.
Efter 2 nederlag i streg, kommer I tilbage på pointsporet, er du tilfreds med det ene point, eller føler du I burde have vundet kampen?
- Det er klart, at vi fører langt størstedelen af kampen og må nøjes med 1 point. Når man så tillægger at vi burde have været foran 3-0 ved pausen som minimum, så skal vi stå tilbage og være skuffede. Men omvendt må vi også tilstå at vores 2. halvleg ikke var særlig god med bolden. Vi stopper med at spille, og det kan godt skyldes at vi ikke har vundet i lang tid. Vi forsøger spille med minimal risiko, og kommer stadigvæk til chancer. Hjørring scorer på en dødbold, og har en stor chance til sidst. Hvor vi skal være glade for Frederik Vingaard endnu en gang kom i vejen for en scoring. Vi tager 1 point med, og skal ud og jagte 3 allerede næste weekend.
Formåede I at leve op til de forventninger I havde stillet til jer selv og hvad kunne I have gjort anderledes?
- Det synes jeg, vi kommer med den energi, glæde og det fodboldspil vi gerne vil stå for i specielt 1. halvleg. Som nævnt ovenfor skulle vi have scoret på vores chancer, og været bedre på bolden og spillet med større mod i 2. halvleg. Man ved at når man ikke får lukket kampen, så ligger modstanderne og venter på den chance der kan skabe balance i regnskabet.
Hvad skal I hen over den kommende uge arbejde med, således I står endnu skarpere til næste weekends kamp?
- Vi skal arbejde videre, forsøge få lidt tilbage fra skade og håbe på ingen afbud til weekendens kamp. Således vi kan jagte 3 point i Frederikshavn, for det vil være påkrævet både for at skabe afstand til bunden og melde os tilbage ind i kampen om de sjove pladser.