Aalborg Freja bruger sommerpausen til at oplade til sæsonstart
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Det vil jeg nok mene har været Grenå. Synes de har nogle dygtige spillere og store profiler i rækken på udvalgte positioner, men ud fra vores indbyrdes kampe mod dem, så er det et hold der har lagt godt til os.
Men andre har tydeligvis haft større problemer i mod dem.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- Det er klart, at Thisted rykker ud med 8 point. Der havde jeg nok håbet og forventet lidt mere fra dem, da jeg synes de har nogle rigtig gode og dygtige spillere på holdet.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi holder 2,5 uges pause fra fodbolden, der er nogle festivaler og lignende vi skal besøge sammen og ellers får folk mulighed for at koble helt af, også er vi klar til at få folk til at stå skarpest muligt igen til uge 32, hvor 1. runde i både pokalen og turneringen står til at skulle afvikles.