Aalborg Chang klar til test mod oprykningsfavoritter
Interview med Rasmus Worning fra Aalborg Chang
Hvad tager I med fra den sidste træningskamp frem mod premieren i Serie 2?
- Jamen, vi skal være skarpere over hele linjen. Vi mødte et norsk 4. divisionshold, og det var sku for stor en mundfuld på dagen. Vi tager det gode offensive spil med fra kampen og den viden, at uanset hvor god modstanderen er, så skal vi nok skabe chancer!
I rykkede suverænt op fra Serie 3 Hvordan har I arbejdet på at tilpasse jer niveauet i Serie 2?
- Det har været en hård opstart, og det meste af sæson optakten er gået med at få nogen folk fra de lidt lavere hold op i gear til at erstatte nogen af de afgange, vi har haft.
Støvring sluttede som nummer tre i efteråret Hvordan vurderer du udfordringen i at møde dem?
- Min vurdering, før gruppen er startet, er, at Støvring er ret store favoritter til at tage oprykningen. Så det bliver fedt at blive testet imod de bedste fra starten af!
Hvad bliver afgørende for jer, hvis I skal få en god start på sæsonen?
- Vi har en smal trup, så vi skal holde os skadesfri. Derudover er vi et 3. hold, så holdene over os skal også holde sig skadesfrie. Hvis alle de ting går op i en højere enhed, så skal vi nok få en god sæson.