Billede beskrivelse

Aabybro klar til at tage kampen op mod AaB efter solid sejr mod St. Restrup

03. september 2024 kl. 08.02

Interview med Kim Ray Nielsen fra Aabybro efter kampen mod St. Restrup.

I vandt 2-0 over St. Restrup på hjemmebane. Hvordan vurderer du jeres præstation i kampen?

- En imponerende defensiv organisation fra vores side. Vi har de sidste 12 måneder mistet 5 forsvarsspillere til studie i udlandet og skader. I foråret startede vi med at omskole nogle af vores offensive spillere til forsvarsspillere, og i kampen mod St. Restrup viste de unge drenge format. Uden vores anfører NC som er blevt forsvarschef, viste hele holdet vilje, stenhårdt arbejde og disciplin. Vi kom i for lange perioder til at forsvare os, uden at passe på bolden når vi fik den, så vores modstander kom for meget på bolden. Vi har nok de 2 største chancer i kampen, hvor deres keeper laver en vild flot redning på den første og vi scorede på den anden. 110% arbejdssejr i en kamp hvor vi ikke ramme vores top niveau.

Hvordan føles det at have sikret sæsonens tredje sejr ud af fire mulige?

- Dejligt, vi er blevet en mindre gruppe af spillere til S1 holdet, men sammenholdet er stort.

Hvad var nøglen til sejren, og hvordan var jeres spil sammenlignet med tidligere kampe?

- Offensivt fik vi ikke sat så meget sammen som vi ønskede os, lidt for mange boldtab, men vores 3 forreste er meget dygtige og farlige, så selv på en medium dag, kommer vi til scoringsmuligheder.

Hvordan vil denne sejr påvirke jeres tilgang til de kommende kampe?

- Intet, vi har en gameplan, den følger vi, og tager en kamp af gangen.

Kampfakta:

Kamp: Aabybro - St. Restrup
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-0

I skal møde oprykkerne fra AaB på udebane den 3. september. Hvordan vil I forberede jer til kampen mod dem?

- AaB, ja altid besynderligt at møde dem. Man ved aldrig helt hvad de stiller med, og mon ikke vi møder nogle velkendte ansigter i en rød trøje, som spillede hos os i foråret. Vi er klar, så må vi se hvad modstanderen og kampen bringer.

AaB har hentet 7 point i de første 5 kampe efter en svær start. Hvordan vil I forsøge at "knække dem" og sikre endnu en sejr?

- Det er flot af en oprykker, så de er gode, og vi har respekt for dem. Vi kommer med en plan klar og vil gå efter 3 point.

Hvilke taktiske tiltag vil I implementere for at udnytte eventuelle svagheder hos AaB?

- Løbende i kampen må vi se hvad de kommer med, og vi har forberedt forskellige muligheder.

Hvordan vurderer du AaB som modstander, og hvilke områder vil I fokusere på for at få et godt resultat?

- Planen er klar og vi glæder os til kampen.

La,åfalta_

Kamp: AaB - Aabybro
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 3. september kl. 18.45

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste