Billede beskrivelse

AaB håber at forsætte af samme spor

24. maj 2023 kl. 06.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Oliver Knudsen fra AaB.

I skal fredag på udebane møde ASA Aarhus hvad er jeres forventninger til kampen?

- Efter en rigtig god præstation mod Kjellerup i onsdag, skal vi selvfølgelig ud og følge op med en præstation fra samme skuffe. Det bliver dog en helt anden kamp, mod en anden type modstander, som vi har respekt for. Men jeg er samtidig overbevist om, at vi med rette indstilling og forberedelse kan komme sejrrigt ud af kampen.

Det endte i sæsonens første kamp i en nulløsning, hvad kan I tage med jer fra den kamp til fredagens dyst?

- Jeg synes vi står et andet sted end kampen for nogle måneder siden og derfor synes jeg ikke at vores fokus er så meget på denne kamp i forhold til forberedelse. Omvendt så vi i denne kamp, at vi i momenter kan gøre rigtigt ondt på ASA Aarhus, såfremt vi rammer et højt niveau. Fokusset bliver derfor nok i højere grad at kigge på vores kamp i onsdags mod Kjellerup og tage nogle af de ting der lykkedes der, med sig og bygge videre på en god præstation.

Hvad skal lykkes for jer og hvordan vil I gribe kampen taktisk an, således I står med de tre point?

- Uden at skulle røbe alt for meget af vores taktiske oplæg til kampen, så bliver nøglen helt sikkert at vi står solidt på banen og tør sætte spillet fra kampens start. Dette gjorde vi med høj kvalitet mod Kjellerup i onsdags og hvis vi kan forsætte i dette spor, så er jeg heller ikke i tvivl om at vi henter tre point i fredagens kamp.

Kampfakta:

Kamp: ASA Aarhus - AaB
Serie & Pulje: Danmarksserien Kreds 4
Kamptidspunkt: 26. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste