90 år med Øster Sundby B32 – nu oplever klubben en ny tid med gamle værdier
Øster Sundby B32 er ikke først og fremmest blevet skabt af én stor personlighed eller én bestemt begivenhed. Klubben er vokset gennem generationer af mennesker, der har lagt tid, kræfter og fællesskab i Ø.B. I dag oplever klubben en markant fremgang, men uden at give køb på det, der altid har været fundamentet. Derfor sætter vi Spotlight på Øster Sundby B32.
Øster Sundby B32 blev grundlagt i 1932 og er først og fremmest vokset ud af det lokale fællesskab i Øster Sundby. Gennem mere end 90 år har klubben været en del af livet i området, og gennem de senere år har den samtidig udviklet sig til et samlingspunkt for fodboldspillere fra det meste af Aalborg.
Det er dog ikke én bestemt begivenhed eller én enkelt person, der ifølge Jan Frost Sørensen har skabt Ø.B. Tværtimod er det summen af de mange mennesker, der gennem generationer har lagt deres tid og kræfter i klubben.
– Ingen nævnt - ingen glemt. Men dem der virkelig har lagt en indsats ved det godt selv og kan godt hæve skulderne.
Spillere, trænere, ledere, frivillige og familier har mødt op, spillet kampene, hjulpet på klubdage, hvor der bygges, passet klubhuset ud på de sene timer, arrangeret fester, hjulpet til sommerstævnet og sørget for, at der altid har været liv i og omkring klubben.
Fodbolden har altid været omdrejningspunktet, men ikke nødvendigvis det vigtigste. For Ø.B. handler det i højere grad om kontinuiteten i de mennesker, der har valgt at lægge en masse af deres bedste år i klubben.
Det har aldrig været afgørende, om klubben lå i Serie 3 eller Serie 4. Øster Sundby B32 har ikke haft ambitionen om nødvendigvis at være størst eller nå længst muligt op i rækkerne. Det har handlet om at have et sted, hvor man kan mødes omkring fodbolden – og hvor man også bliver hængende bagefter.
Det fællesskab kan stadig mærkes i dag. Klubben har seniorfodbold, 7-mandsfodbold, Old Boys, Grand Old Boys, Veteran og motionsfodbold, så flere generationer kan være en del af det samme fællesskab.
Samtidig er Ø.B. inde i en periode med markant udvikling. Medlemstallet er steget kraftigt, og klubben er gået fra omkring 70 til 145 medlemmer på få år. Aktiviteten er blevet større, og der spilles nu fodbold hver dag på Øster Uttrup Vej 29.
Men fremgangen er ikke kommet af sig selv. Ø.B. er en ren seniorklub uden ungdomsfodbold, og derfor har klubben ingen naturlig tilgang af spillere nedefra. Jan Frost Sørensen peger på tre grundlæggende veje til nye medlemmer.
For det første skal de spillere, der kommer og prøver, tages godt imod fra første træning. De skal føle sig velkomne, og klubben skal være god til at holde fast i dem.
For det andet spiller mund til mund en stor rolle. Forventningen er, at alle i seniorafdelingen hjælper med at få nye spillere ind – en kammerat, kollega eller nabo må gerne med til træning.
Og for det tredje handler det om synlighed. Det sker blandt andet gennem det store sommerstævne og deltagelsen i Aalborg Try Out, hvor Aalborg Kommune inviterer nye studerende ud i foreningerne for at prøve forskellige sportsgrene. Samtidig er Ø.B. blevet mere synlig på Facebook og Instagram.
– Vi er jo efterhånden blevet moderne.
Når først nye spillere er kommet ind, skal der også være noget, de har lyst til at blive en del af. Derfor har klubben de seneste år opdateret sine faciliteter. Sammen med Aalborg Kommune, sponsorer og en række lokale fonde er både klubhus og faciliteter blevet udviklet.
Omklædningsrummet er renoveret, og antallet af brusere er fordoblet. Udenfor er der kommet et nyt materialerum i en stor container ved banen, en tagterrasse ovenpå og en ny måltavle med mulighed for spillerpræsentationer. Der er også skaffet en PlayStation og bygget et moderne grillområde, som klubbens medlemmer frit kan benytte.
Det handler grundlæggende om at skabe rammer, hvor man har lyst til at blive hængende efter træningen i stedet for straks at skynde sig hjem.
Ø.B. forsøger samtidig at holde klubben økonomisk tilgængelig. Kontingentet er 500 kroner pr. halvsæson, hvis man betaler for et helt år, og alle medlemmer, der spiller, betaler det samme. Det gælder også veteranerne.
– Veteranerne har flere penge end de unge, så deres kontingent er også 500 kroner per halvsæson, selvom de slider græsset mindre…
Fællesspisningen hver 14. dag er blevet endnu et nyt tiltag. Maden er gratis for alle, og samtidig sørger klubben for, at de helt basale ting er i orden. Bolde, kegler og træningsudstyr skal være i ordentlig stand.
– Overtrækstrøjer, der er tre numre for små og lugter af sved, er sjældent det, der får folk til at elske en fodboldklub.
En vigtig del af udviklingen er også, at de unge skal have reel indflydelse. Klubben har gjort en dyd ud af at få unge med i bestyrelsen og løbende spørge dem, hvad de gerne vil have, om det kan skaffes, og hvad det koster.
– For det er jo deres klub.
Jan Frost Sørensen beskriver de ældre i klubben som kustoder, der passer på tingene, udvikler dem og forsøger at give klubben videre i endnu bedre stand, indtil flere unge får lyst til at tage over og sætte deres eget præg på den.
– Ø.B er vores allesammens klub.
Den udvikling kan mærkes på banen. Jan Frost Sørensen fortæller, at klubben for alvor begyndte at kunne mærke væksten omkring maj. Ø.B. endte i playoff om oprykning til Serie 3, hvor holdet røg ud i sidste playoffrunde, men allerede inden da var der begyndt at komme flere til træning under den daværende træner.
Nogle sejre gjorde også en forskel.
– Når man vinder og har det sjovt, får man lyst til at komme igen – og måske tage en kammerat med.
Efter sommerferien tog udviklingen for alvor fart. Hvor Ø.B. tidligere kunne være omkring 14 spillere til en god træning, er der nu 22-24 eller flere hver tirsdag. Torsdag er tallet lidt lavere, men forskellen er markant, for sidste år endte klubben ofte med at aflyse torsdagstræningen, fordi der ikke var nok spillere.
Nu er situationen nærmest vendt på hovedet.
– Nu er spørgsmålet ikke længere, om vi er nok til at træne. Nu er spørgsmålet nærmere, om der er plads nok på den halve 11-mandsbane om torsdagen, hvis Grand Oldboys samtidig spiller hjemme. Vi har jo kun én bane.
Ø.B. har kun én bane, og derfor er diskussionen om pladsen egentlig blevet et luksusproblem. Samtidig får den nye træner, Jesper ”Joe” Nielsen, mange positive tilbagemeldinger fra spillerne.
Træningen foregår med bold, den er sjov, og spillerne kan mærke bagefter, at de har trænet. En tilgang, der måske lyder simpel, men som ifølge Jan Frost Sørensen netop er sådan, det skal være.
Den sportslige udvikling hænger tæt sammen med den sociale stemning, som lige nu beskrives som den højeste, Jan kan huske. Der er flere smil, folk bliver længere efter træning, og det er blevet nemmere at finde frivillige, når der skal løses nogle af de mange opgaver, som følger med driften af en fodboldklub.
For bare et år siden kunne en fødselar komme med en kasse øl til træning og bagefter være nødt til at sætte ti øl tilbage på hylden, fordi folk havde travlt med at komme hjem. Det ville være utænkeligt i dag.
De unge bliver hængende. De hygger, tager en øl eller sodavand, spiller PlayStation og lever lidt af det klubliv, som de ældre selv gjorde i 00'erne.
– Dog med lidt mere fornuft og færre cigaretter.
Selv klubbens begrænsede faciliteter er blevet en del af forklaringen på fællesskabet. Ø.B. har kun ét omklædningsrum, og selvom det måske ikke lyder som en moderne løsning, betyder det, at alle hold bliver blandet sammen.
Når Grand Oldboys eksempelvis har spillet hjemmekamp torsdag aften, er det helt naturligt, at modstanderen får et par øl med på hjemmeholdets regning. Samtidig kan 10-12 seniorer sidde og hygge i omklædningsrummet efter deres træning, når Grand Oldboys kommer op.
Der bliver snakket på kryds og tværs, og på en helt almindelig aften i Ø.B. kan man derfor opleve et fællesskab på tværs af hold og generationer. Alle bruger de samme bænke, de samme brusere og hører den samme musik.
– Og selvom det måske ikke var sådan, man ville designe en moderne fodboldklub, så tror jeg faktisk, det er noget af det, der gør os til Ø.B.
Fællesskabet stopper nemlig ikke, når træningen slutter. Når man først har fået en bajer sammen i badet, er det også lidt nemmere at hilse på ham, der er 20 år ældre, næste søndag, når der skal bygges terrasse, sættes hegn op eller ryddes op i klubben.
Det er samtidig en del af forklaringen på den frivillighed, Jan oplever lige nu. Flere får lyst til at bidrage, blive hængende og tage ansvar.
– Og i sidste ende er det jo dét, der får en lille klub som Ø.B. til at fungere: At man ikke bare kommer for at spille fodbold, men fordi man har lyst til at være en del af klubben.
Men Ø.B.'s historie og identitet rummer meget mere end den aktuelle fremgang. For bag den gode stemning ligger også nogle svære økonomiske år, en sommertradition, der er blevet et fundament, og to sportslige højdepunkter, som Jan Frost Sørensen stadig husker tydeligt.
I anden del kommer vi tættere på netop de historier – og på hvorfor Ø.B. i dag har valgt en strategi, der måske går imod den måde, mange fodboldklubber tænker på: De vil hellere bygge klub end rykke op.
