8 afbud kostede Klitmøller IF sæsonens første nederlag
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Martin Haahr Cheftræner fra Klitmøller IF.
I står tilbage med nul point efter kampen, føler du, det var et retfærdigt I tabte kampen?
- Ja det er retfærdigt vi taber set på omstændighederne. Når man som vi har 8 afbud fra vores stamme til dagens kamp bør man ikke få point. Vi har en del unge spillere som gør sig på vores serie 4 hold og de leverer det man kan forvente. Vinderup er mest på bolden, men begge hold ude fra set mangler at være skarpere på den sidste tredjedel. Vinderup har et stolpeskud i anden halvleg, mens vi brænder et straffe desværre - ellers en lige kamp under ekstrem varme.
Selvom I var rykket op, så havde du en mission om at gå ubesejret igennem Serie 2 som oprykkere, det lykkedes så ikke, hvilken følelse står du med på nuværende tidspunkt?
- Lige efter kampen er man skuffet selvfølgelig. Men vi skal være stolte over vores præstationer i Serie 2. Når man er oprykker til serie 2 som vi var, så er det ikke givet man bare kan spille med. Men spillerne har hævet deres niveau fra Serie 3 og de har fortjent set over sæsonen at stå som oprykkere til Serie 1.
Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?
- Vi skulle have været skarpere på den sidste tredjedel. Men kan ikke sætte en finger på de 13 mand som møder op i Vinderup - det gør hvad de kan efter omstændighederne.