Billede beskrivelse

75 minutters fremragende fodbold af Gug

01. november 2023 kl. 07.00

Interview med cheftræner for Gug, Michael Hjortkjær.

I mødte Aalborg Freja i sæsonens sidste kamp, hvor I i en periode lignede et hold, der var ved at lave et mirakuløst comeback i stillingen – kan du sætte nogle ord på kampen?

Jeg synes at vi var rigtig gode, indtil omkring minut 75. Et gult kort og senere et gult kort mere, samtidig med at jeg begyndte at spare spillere, gjorde at vi faldt for meget i niveau.

Hvad tror du, der gik galt i de sidste minutter af sæsonens sidste kamp, hvor I førte 2-0 kort før tid, men endte med at tabe 2-4?

- Vi havde problemer med at forsvare i undertal, og ros til Aalborg Freja, for at blive ved med at presse på. Vi er videre og har fokus på playoff-kampen på lørdag.

Efter sæsonens sidste kamp, hvad kan I som hold tage med jer som erfaring fra denne begivenhed?

- Vi kan tage det med, at vi er rigtig gode, når vi spiller 11v11, så det skal vi også på lørdag.

Hvordan vil I som hold håndtere denne skuffelse og bruge den som motivation fremadrettet?

- Vi er ikke skuffede. Vi satte os et næsten umuligt mål for en måned siden, om at vi gerne ville i playoff. Vi var af flere meldt døde og begravede, så det er fantastisk, at vi får muligheden for en playoff kamp. Vi fik sparet nogle spillere undervejs, da vi havde styr på Fuglebakkens kamp mod Brabrand

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – Gug B
Dato: 29. oktober
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 4-2
Målscorer i kampen: Nicklas Sørensen og Jacob Søndergaard

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste