4 flotte RKG-mål i 1. halvleg
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Aske Kjærup Pedersen fra RKG
Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?
- Nøglen til de 3 point i denne kamp er, at vi formår at score 4 flotte mål i 1. halvleg. Vi ved godt, vi har en skræmmende god offensiv, når det hele spiller, så det var en flot 1. halvleg. Fremadrettet skal vi lige forbedre vores koncentration. I 2. halvleg giver vi dem 2 lette mål, og pludselig bliver det spændende, hvor stillingen går fra 4-1 til 4-3.
Hvilke ting lykkedes for jer i løbet af kampen og hvad er det vigtigste du kan tage med dig fremadrettet?
- Vi tager de 3 point med videre. Som sagt scorer vi 4 flotte mål, og det er rigtig positivt, at vi har scoret knap 3 mål i snit pr. kamp. Jeg er lidt ærgerligt over de 3 mål, vi lukker ind, men sådan er fodbold nogle gange.
Med lørdagens sejr har I bragt jer i en gunstig position i henhold til oprykning til Serie 1, hvordan ser du på jeres muligheder for at rykke op i Serie 1?
- Jamen vi har da gode muligheder. Det er op til os selv, om det skal hedde serie 1 efter sommerferien. Men der er to svære kampe forude, og bolden er rund.
Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen?
- Vi når vist kun lige en lundetur, inden den står på kamp igen.