3 point til Nibe men også roser til modstanderen fra DVIF
Interview med Bjarke Skau fra Nibe B.
Kan du beskrive jeres præstation i sejren over DVIF med 2-0?
- Vi har en skidegod opvarmning og stemningen inden kampen er helt i top, men da først dommeren fløjter kampen igang, falder det hele til jorden. Vi sidder der ikke i vores pres, vi smider dumme bolde væk og der hersker en trykket stemning inde på banen. DVIF er klart bedst den første halve time, godt ført an af Nicolai Laursen. De får et gult kort, som viser sig at være det, der skal til for at kampen vipper over til vores fordel. Vi laver lidt taktiske ændringer i pausen, som gør at vi kommer frem til flere chancer. Jeg synes vi styrer resten af kampen, dog bider DVIF fra sig et par gange, men vi får afværget og lukker af for deres skarpe offensiv.
Hvorfor tror du, at I vandt den kamp?
- Det var et lidt andet hold end da vi mødte dem dernede, men den endte også 2-0. Dog var vi mere toneangivende dernede end vi var hjemme. Skal jeg pege på en ting der gjorde at vi vandt kampen, må det være at vi kender vores besøgstid og får scoret på vores chancer.
Hvordan vil du beskrive DVIF som modstander?
- De spillede meget bedre end da vi sidst mødte dem. Ellers så har de et par spillere som sagtens kan afgøre kampe på egen hånd og så har de en god kollektiv, godt hjulpet på vej af deres træner.
Udover de 3 point, hvad tror du, at denne sejr betyder for jeres hold?
- God moral og en evig tro på at vi nok skal få scoret.