3 point og clean sheet til Aalborg Freja
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.
Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?
- Jeg var ikke selv til stede i lørdags, men 2 scoringer og et clean sheet sikrede 3 point! Det var en lidt hakkende præstation, og måske den dårligst på bolden vi har leveret hidtil i denne sæson. Så vi satser på at spillet kommer til at flyde bedre i de seneste 2 kampe.
Med sejren er I stadig med i kampen om 2. pladsen, men der venter jer 2 svære kampe mod Thisted og Jetsmark, hvad er dine forventninger til dem?
- Mine forventninger er at vi skal ud og hente 3 point i Jetsmark på en svær udebane på fredag, således vi selv kan afgøre tingene på hjemmebane mod Thisted i den sidste.
I kæmper med Thisted og Hjørring og 2. pladsen i rækken, hvem ser du som favorit og hvorfor?
- Thisted er og må være favorit. De har tilspillet sig 1 point mere end os og Hjørring i 12 kampe, og de har mulighed for at sende kvalitets spillere ned her til de sidste kampe om nødvendigt.
Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen således I står skarpt til de sidste 2 kampe i sæsonen?
- Jamen vi har lidt pokalkampe der ødelægger vores træningsplaner de kommende uger. Så vi skal egentlig bare sørge for at holde folk så klar som muligt til de opgaver der venter.