Billede beskrivelse

3 point kan sikre Brønderslev minimum en playoff plads

20. oktober 2023 kl. 17.19

Interview med Daniel Svane fra Brønderslev IF.

Hvordan forventer du, at kampen mod Flauenskjold i næste spillerunde vil forme sig, og hvad er jeres tilgang til denne kamp?

- Akkurat ligesom mod FfI så tror jeg det bliver en kamp, der bliver meget påvirket af vejret. Mig bekendt har Flauenskjold ingen kunstgræsbane og vejrudsigten siger massiv regn og blæst, så vi kan godt pakke champagne bolden væk, og i stedet finde de lange knopper frem. Heldigvis synes jeg, at vi har bevist, at vi sagtens kan løse den slags opgaver.

Hvordan planlægger I at gribe kampen taktisk og mentalt an for at opnå det ønskede resultat?

- Man kan formentlig godt pakke taktiktavlen væk og brætte ærmerne op. Vi skal være forberedt på, at det kan være en kamp, der bliver meget præget af tilfældigheder og vi skal være parate og koncentreret.

Er det kun 3 point, der tæller for jer i denne kamp, eller er der andre aspekter af spillet, I vil fokusere på?

- Vi har bragt os selv i en situation hvor vi med 3 point kan sikre os en play-off kamp og forlænge sæsonen en enkelt uge. Det i sig selv bør være en kæmpe motivationsfaktor. For 3 uger siden lå vi side om side med Frederikshavn og Storvorde. Nu ligger Frederikshavn til at skulle spille play-off om nedrykning og Michael er gået i stå i Storvorde, så vi har respekt for, at det er en jævnbyrdig pulje. Det synes også Flaunskjold er et udtryk for. De har i mine øjne været denne sæsons positive overraskelse og de har hentet imponerende mange point. Derfor kan det sagtens være en kamp hvor vi må stille os tilfreds med 1 point, hvilket absolut ikke vil være nogen katastrofe. Men som udgangspunkt spiller vi naturligvis for at vinde.

Samtidig er der en duel mellem to farlige herrer i hver sin ende, Kjeldsen vs. Toft. Hvordan tror du, at denne duel vil udvikle sig, og hvilken indflydelse kan den have på kampens udfald?

- Det er en fornøjelse at have to så skarpe angribere i rækken, og det vidner også om den kvalitet som serie 1 indeholder. Det er også to spillere som kender hinanden rigtig godt, så jeg er sikker på at de er ekstra opsatte til netop denne kamp, og det bliver sjovt og følge med i. Men ellers tror jeg ikke det får den store betydning. Der er 20 andre spillere på banen, som også har rigeligt kvalitet til at kunne gøre en forskel og derfor fylder denne "kamp i kampen" ikke alverden i vores optakt til kampen

Kampfakta:

Kamp: Flauenskjold IF – Brønderslev IF
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Kamptidspunkt: 21. oktober kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste