Billede beskrivelse

15 skæbnesvangre minutter sendte Hjørring AIK Frem i gulvet mod Dronninglund

21. maj 2025 kl. 20.32

Interview med Jesper Ladefoged fra Hjørring AIK Frem efter kampen mod Dronninglund

Mener du, at I fortjente point mod Dronninglund i en tæt 3-2-kamp?

- Som kampen forløb, fortjente vi ikke point. Men det var et sted, vi skulle have haft 3 point. Jeg synes, vi er et bedre hold. Men stor ros til Dronninglund – de straffede os i en periode, hvor tingene slet ikke kørte for os.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen?

- 1. halvleg var god, og vi havde kontrol over kampen. Vi scorer på et straffespark og får afværget de forsøg, de har. Vi går ind til 2. halvleg med snakken om at fortsætte det hårde arbejde. Vi får en stor chance, vi ikke scorer på i starten af 2. halvleg. Så gik luften ud af ballonen, og vi begyndte først at spille fodbold igen, da vi var bagud – men der er det for sent.

Hvilke momenter i kampen var afgørende for udfaldet?

- De første 15 minutter af 2. halvleg, hvor Dronninglund scorer to mål, og vi nærmest ikke var til stede.

Hvordan kan holdet lære af denne kamp fremadrettet?

- Der kræves fokus og hårdt arbejde i alle 90 minutter.

Kampfakta:

Kamp: Dronninglund – Hjørring AIK Frem
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste