Billede beskrivelse

15 gode minutter var nok til at knække FFIs modstand

30. april 2025 kl. 21.02

Interview med Jesper Ladefoged fra Hjørring AIK Frem efter kampen mod FFI

Hvor vigtigt var det for jer at rejse jer hurtigt efter nederlaget til Hirtshals?

- Det var super vigtigt for vores selvtillid og tro på tingene. Det er også vigtigt, at vi kan holde dem bag os, så vi ikke sender os selv i farezonen. Vi vinder, selvom vi ikke spiller den bedste kamp, men det kan også noget, at man kan vinde sådan, så super dejligt, og nu skal vi bare videre. De sidste 15 minutter er noget af det bedste fodbold, vi har spillet i turneringen.

Hvordan oplevede du kampen mod FFI – både mentalt og spillemæssigt?

- Man kunne godt mærke, at vi stadig var lidt rystet og manglede lige det sidste. Vi scorer til 1-0 og spiller heller ikke for godt der. Vi kommer så til at lave en fejl i forsvaret, der koster, og de scorer til 1-1, men vi formår heldigvis at svare hurtigt igen. Derefter viser vi noget af det, vi har vist i træningskampene, der spiller vi dem ud af banen og kunne sagtens have scoret flere mål, men mangler den sidste skarphed i nogle spillere. De første 75 var ikke gode, men de sidste 15 var vi gode. Det giver noget selvtillid, som vi skal tage med videre, for har vi den, så bliver vi svære at slå for alle hold.

Hvad fungerede bedst for jer i kampens åbne spil og organisation?

- De tider, hvor vi formår at flytte bolden hurtigt og få sat vores offensive spillere i scene i de rigtige områder, de spil, som vi har snakket meget om, så spiller vi virkelig flot og er farlige. De fungerede til tider, men vores helt store styrke er vores omstillinger, hvor vi bliver farlige flere gange. Vi arbejdede med en ny organisation og stil, som gik rigtig godt, og med flere kampe med den, så bliver det spændende, om vi kan komme med frem i feltet igen.

Hvordan oplevede du jeres reaktion på FFI’s pres i slutfasen?

- Vi håndterede det flot og dækkede godt af. Det gav os muligheder i omstillingsfasen, som vi også kunne have fået mere ud af.

Kampfakta:

Kamp: FFI - Hjørring AIK Frem
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste